Om virksomheden
ALLERØD GYMNASIUM
Allerød Gymnasium er en moderne uddannelsesinstitution med fokus på fællesskab, faglighed og trivsel. Skolen lægger vægt på et stærkt socialt miljø og en tydelig identitet, hvor elever og undervisere mødes i en hverdag præget af engagement og nærvær.
Som tidligere elev har jeg et indgående kendskab til gymnasiets kultur og hverdag, hvilket har skabt et tæt og tillidsfuldt samarbejde. Det har givet mulighed for at arbejde autentisk med skolens visuelle udtryk og formidle stemningen og fællesskabet på en måde, der føles ægte for både elever og personale.

At formidle hverdagen på Allerød Gymnasium
Under min studietid har jeg fotograferet gymnasiefester og events med fokus på stemning, fællesskab og øjeblikke – materiale, som primært er anvendt internt eller i skolens egne kanaler. Derudover har jeg produceret skolens årlige one-take-video, hvor Allerød Gymnasium præsenteres i ét samlet klip gennem gangene fyldt med elever og liv.
Senest – nu hvor jeg arbejder fuldtid med foto og video – har jeg produceret en julevideo, hvor skolens lærere sender en hilsen til eleverne. Videoen er et eksempel på, hvordan visuelt indhold kan bruges til at styrke relationen mellem elever og undervisere og understøtte fællesskabet på skolen.
OBS: Af hensyn til GDPR og beskyttelse af elevernes personoplysninger vises kun udvalgt materiale offentligt i denne case.
